Konfirmationstaler

Ved en konfirmation er der ofte familiemedlemmer eller andre gæster, der har lyst til at sige et par ord til konfirmanden, en konfirmationstale.

Talen afpasses naturligvis efter situation og personlig relation. Der er fx nok forskel på den tale, en mor eller far holder for sit konfirmerede barn, og den tale, den skægge onkel Otto holder for sin yndlingsniece. Med andre ord: man må forholde sig til, om talen skal være alvorlig, humoristisk, højtidelig - eller måske rumme lidt af hvert.

En god tale kan være udformet på mange måder. Nogle har brug for at forberede den grundigt, andre kan ryste den ud af ærmet uden forberedelse, når festen er i gang. Der findes selvfølgelig professionelle taleskrivere, man kan gå til (på samme måde som der findes professionelle sangskrivere), men de fleste foretrækker at skrive deres tale selv, fordi det bliver mest personligt, når man bruger sine egne ord. En personlig tale, som måske er lidt sprogligt usikker, vil for det meste fungere bedre end en sprogligt sikker, men upersonlig tale.



Er du typen, der ikke lige på stående fod ryster talen ud af ærmet på stående fod, er her et par fif til, hvad du kan gøre:

• Lav en række stikord om festens hovedperson. Vær kritisk, sorter og prøv at skelne mellem vigtigt og knap så vigtigt. Sørg så vidt muligt for at stille stikordene op, så der er en rød tråd i talen. Det kan fx være fra fødsel til konfirmation, gerne med nogle sjove episoder undervejs. Men undgå endelig pinligheder.
  
  
• Det personlige udtryk kan komme bedst frem, hvis du slet ikke skriver selve talen i forvejen, men nøjes med at have dine stikord på et stykke papir, mens du holder den. Så er du ikke hæmmet af alt for skriftsproglige formuleringer, og stikordene gør, at du ikke taber tråden.
  
  
• Pas på ikke at gøre talen for lang. Længden kan selvfølgelig afhænge af, hvor meget du har på hjerte, men generelt skal man passe på ikke at trække talen ud. Der kan også være andre, der gerne vil have ordet under middagen.