Konfirmationskjoler 2018

Konfirmationen er noget helt særligt! En dag som vil blive husket resten af livet. Man er midtpunkt fra start til slut. Og man fortjener at shine og føle sig godt tilpas – ikke mindst i sin konfirmationskjole.
At vælge det rette outfit til den store dag er et must. Det skal være præcis det outfit som man føler sig hjemme i og det outfit, som man med glæde vil tænke tilbage på i mange år frem. Det tøj som man vælger til den store dag skal afspejle ens personlighed, passe til kropsformen samt indfange tidens allerstærkeste tendenser indenfor mode. Man er en stjerne og skal både føle sig og se ud som en sådan.

Konfirmationskjoler 2018
I 2018 er det flæser, off shoulder ærmer, dybe og overraskende snit i ryggen der i den grad præger kjolemoden, og dermed også moden for konfirmationskjoler. Materialevalget skal udstråle kvalitet og kjolen skal være tilpasset så den sidder helt perfekt, hvad enten det er det pigede look, – det mere afslappede eller det rå, hvor muligheden for at hoppe i en sej bodystocking, en denimjakke og bukser også er et smukt valg.

Konfirmationskjole, Ellen dress

For år siden var konfirmationskjolerne mest af alt skrabede kopier af bryllupskjolerne og med et meget ungt udtryk. I dag er pigerne langt mere bevidste om deres egen stil, moden og de tendenser som er allerstærkest. De ønsker at bringe deres hverdagsstil og signatur med ind til denne dag og ønsker derfor kjoler og outfit´s der er mindst lige så fashionpræget og moderigtige, som det tøj de ville vælge til enhver anden fest.

Tilbehøret til konfirmationskjolen er også vigtig. Både konfirmationskjole og ben får et lækkert pift, når der tilsættes en super trendy net eller blondestrømpe, mens en denim jakke fx gør det hele lidt mere uhøjtideligt. Fine tasker og enkle smykker vil sætte prikken over i´et

Det er dyrt at købe konfirmationskjoler, hvorfor det kan betales sig at kigge efter modeller, som man også efterfølgende vil kunne mixe ind i garderoben og bruge til både til både hverdag og fest.

Konfirmationskjole, Vilma dress
Kjolen på billedet herover: Vilma dress er en smuk kjole med sej off shoulder detalje og flæser. Stylen har rund halsudskæring, 3/4 ærmer med lidt vidde og skjult lynlås i siden. Super fin kombination med det prikkede og glatte materiale. Kjolen er figursynet og sidder super flot.

Konfirmationskjole Victoria dress
Kjolen på billedet herover: Victoria dress har fine transparente blonde detaljer på ærmer og i ryggen, hvor man kan se huden igennem. Stylen har rund halsudskæring og lange ærmer. I nakken er der en lille åbning, som lukkes med en sølvknap. Kjolen lukkes i siden med skjult lynlås og har skrålommer på fronten. I skørtet er der foer, hvilket gør at kjolen ikke er gennemsigtig.

Konfirmationskjole, Vilma dress og Victoria dress

Konfirmationskjolerne på billederne i artiklen kan købes hos www.whiteandmore.dk

Skriv et svar